Artic Circle Trail – Del 1


Kan man forestille sig noget bedre end at vandre i Grønlands uberørte natur? Øde fjelde, arktisk stilhed, frodige kratheder og rislende elve?

Nej, vel. Arctic Circle Trail byder på det hele på den 165 km lange vandrerute mellem byerne Kangerlussuaq og Sisimiut.

ACT er en absolut klassiker blandt erfarne vandrere. Terrænet er meget varieret og kuperet, naturen himmelsk smuk, og ruten kan tilbagelægges på mellem 7 og 12 dage alt efter temperament og fysik. Ruten kræver, at man er i god fysisk form og er bekendt med øde fjeldterræn.

Man medbringer selv al mad og udstyr, mens der undervejs er rigeligt af drikkevand fra elve, bække og søer. Der er små træhytter, som man kan overnatte i og som vedligeholdes af kommunen. Men ellers er et telt et ‘must’. Der kan gå flere dage imellem, man møder andre mennesker.

I sommeren 2017 gennemførte Kia Skou Jensen og jeg Arctic Circle Trail. I denne guide kan du læse om vores tur og om Grønlands vilde og barske natur. Du kan også få gode tips og råd til dine egne forberedelser. 

DAG 1: KANGERLUSSUAQ → HUNDESØ

20 km – let terræn

En solbeskinnet formiddag – den 30. juni 2017 – lander vi i Kangerlussuaq lufthavn med AirGreenland-flyet fra København. Vi tager et smut forbi den lokale købmand, Pilersuisoq, køber tørret fisk, rugbrød, gas (den forkerte type fandt vi senere ud af!), øl og cola. Og så begiver vi os straks afsted på ACT-ruten.

I ugerne inden afrejse havde vi brugt meget kærlighed og snilde på at pakke den bedste rygsæk. Vi endte med ca. 22 kg hver, måske lige i overkanten, men heldigvis fik vi hurtigt spist og drukket en del. Hele pakkelisten kan du se HER! Vær opmærksom på at få varmt nok tøj med (selv midt på sommeren kan der komme sne og frost). Samt at man på turen spiser 20-30% mere end normalt.

I raskt tempo forlader vi lufthavnsområdet og vandrer mellem pilekrat og stejle fjeldsider ud af en lang og halvsnoet grusvej de ca. 12 km sydvestpå mod Kangerlussuaqs havn. Humøret er højt, og det er bare fedt at være afsted. Vi fik justeret vores rygsække, og så svedte vi pænt under den skarpe sol. Efter et flot udsyn over ”havnen”, som egentlig bare er en mole, hvor tankskibe og krydstogtskibe lægger til, begiver vi os op af mod den lille flække Kelly Ville, godt 200 meter over havets overflade. Gad vide hvad de 7 indbyggere i Kelly Ville får tiden til at gå med? Men vi så det første dyreliv her: en kælen kat og et forpjusket rensdyr!

Kia på vej mod Kelly Ville, en flække med blot 7 indbyggere. Nederst th barakken ved Hundesø.

Efter Kelly Ville starter turen først rigtigt, og vi møder rutens første varde. En nedtrådt jordsti fører os de sidste 3-4 km hen til Hundesø, hvor en gammel og nedslidt ‘caravan’ – med påklistrede træskure – bliver vores første overnatningssted. Den varme dag har tydeligvis sat gang i insektlivet, og om aftenen overfaldes vi af hærskarer af myg og fluer – i øvrigt den eneste gang på turen, vi har det ”problem”.

Vandet i Hundesø er fint at drikke men lidt salt. Da vi skal lave aftensmad, opdager vi, at vi har købt den forkerte gastype til trangiaen. Seriøst dumt, men heldigvis har en venlig sjæl efterladt en gaspatron i hytten, der lige præcis passer til vores trangia.

DAG 2: HUNDESØ → KATIFFIK

20 km – middelsvært terræn med et par gode stigninger

Natten bød på et totalt vejrskifte, og denne morgen vågner vi op til slud og blæst. Vi drager afsted om eftermiddagen, hvor vind og regn har lagt sig en smule. Vi kommer godt op i fjeldet gennem lavarktisk fjeldhede med alle karakterarterne som dværgbirk, arktisk pil, sortebær (bær dog stadig umodne), mosebølle i blomst, og den meget aromatisk duftende mosepost.

Vandringen giver os en god fornemmelse for terrænet – med smalle nedtrampede stier, der af og til forsvinder – op og ned, for og bagom klipper og skråninger. Vegetationen er meget våd, så trods plastposer i skoene får vi begge ret hurtigt våde sokker. Vi rammes også af stedvis hagl og regn.

En af ACT-rutens karakteristiske varder med en rød halvcirkel påmalet.

Vi ser en del fugleliv, bl.a. en jagende vandrefalk, og så snubler vi nær over en rede med tre unger af laplandsværling. Efter 13-14 km krydser vi en lille elv, fylder vores dunke, og forcerer en længere stigning op mod 300 m.o.h.

Da vi er tæt på næste hytte – Katiffik – titter solen endelig frem og vi får det smukkeste view ud over sø og fjeldlandskab. Vi ankommer trætte og våde til hytten ved 21-tiden. Her møder vi et ungt dansk par, der er på vej den modsatte vej af os.

Hytten ved Katiffik.

DAG 3: KATIFFIK → KANOCENTRET

20 km – let terræn langs søen Amitsorsuaq

Det er morgen, og vi får kaffe og dypper tæerne i Amitsorsuaq-søen. Det er megakoldt – både luft og vand er tæt på nul grader. Der står ellers 2. juli i kalenderen, og det burde være sommer, men nu blæser det kraftigt op, og sneen begynder at vælte ned. Den stride blæst gør, at vi opgiver at tage den kano, der ellers ligger klar ved søbredden. Bølgerne er også for høje. I godt vejr kan man ro på den aflange sø, hvis ellers man kan finde en af de 6-7 kanoer, der ligger efterladt rundt omkring.

Varde ved Amitsorsuaq-søen (tv) og en islom på sin rede (th).

Så vi begiver os afsted på dagens vandring på 20 km, som stort set følger hele den sydlige bred af Amitsorsuaq-søen. Vejret bliver lidt bedre, snevejret stopper, og solen titter frem. Men vi har kraftig modvind hele vejen, så det bliver en laaaaaang tur at gå langs søen. Men vi har ikke travlt, så vi holder nogle pauser og nyder naturen. Vi ser både islom og ryler på søen, falke i luften og et enkelt rensdyr.


Endelig ankommer vi til Kanocenteret, som viser sig ikke bare at være en lille hytte men snarere en hel lejrskole med køjesenge og plads til over 20 personer. Vi ser dog ikke et øje, men rart at være fremme efter at være blæst godt igennem en hel dag.

DAG 4: KANOCENTRET → IKKATTOOQ

23 km – middelsvært terræn med en kraftig stigning midtvejs

Vi vågner op til sol og vindstille – det er bare lækkert, og vi får os en lyndukkert i den iskolde sø. Vi går ved middagstid i godt vejr og følger sporet langs bunden af søen og elven. Efter godt 12 km når vi til næste store sø, Kangerluatsiarsuaq, der ligger blot 20 m.o.h. Vi kommer forbi en middelhavsagtig sandstrand, og over os kredser en havørn. Herefter følger pænt hårde stigninger op i fjeldet, hvor vi flere gange nærmest må kravle og klatre indtil, vi når en højde på omkring 350 m.o.h. Det er dejligt fysisk krævende.

Kantlyng i blomst (tv) og storblomstret gederams, Grønlands nationalblomst (th).

På lang afstand kommer næste hytte til syne – en lille rød prik i det fjerne. Efterhånden som vi kommer nærmere, ser det hele sort og forbrændt ud. Og da vi ankommer til hytten kan vi læse i gæstebogen om en brand i august 2016. Ilden varede i ugevis og ulmede i tørv, mos og krat, og blussede af og til op. Den lille træhytte brændte heldigvis ikke, selvom vegetationen hele vejen rundt er brændt ned.

Vegetationen er så småt på vej tilbage efter en omfattende brand i fjeldet i 2016.

Vi henter vand i søen Ikkarlutooq og laver aftensmad – varm tomatsuppe med couscous. Svampe, som vi har plukket, bliver stegt med tofu og dertil kogt ris.

DAG 5: IKKATTOOQ → EQALUGAARNIARFIK

12 km – middelsvært fjeldterræn med en længere nedstigning til fladt terræn

Vejret er ikke med os, og kl. 4 om natten vågner vi til lyden af snestorm! Sneen vælter ned, og blæsten tager til fra vestlig retning. Og det varer ved hele morgenen og hele dagen. Vi har egentlig ikke så meget lyst til at vandre i det vejr, så vi sidder bare mutters alene i den lille hytte og kukkelurer og får sovet lidt.

Men så lysner det. Klokken 20 om aftenen forlader vi endelig hytten Ikkattooq og er på vej. Vi vandrer igennem et gudeskønt snedækket fjeldlandskab, badet i den lave sol med dværgbirk og mosebøllebuske, der titter frem af sneen. Vinden lægger sig, og vi har udsigt til Pingu-bjerget og andre snedækkede fjeldtoppe.


Efter 5-6 km følger en behagelig men til tider stejl nedstigning på ca. 400 højdemeter ned til dalen, hvor igennem Oles Lakseelv flyder. Da vi kommer til elven beslutter vi os for ikke at krydse den, da vandet er pænt højt, så vi går ca. 3 km nedstrøms elven indtil, vi kommer til en lille gangbro som beskrevet i Paddy Dillons guidebog.

Vi krydser Oles Lakseelv ved midnatstide.

Der er store stimer af fjeldørred i elven, men ingen vil bide på min spinner på fiskestangen. Jeg forsøger på grønlandsk vis at fange en fisk med hænderne ved at føre hånden ind bag gællerne, og det er lige ved at lykkes, men øv, ingen fisk i dag.

Solen sænker sig bag fjeldet, og det bliver frostvejr. Dejlig behageligt at gå på den knirkende frosne mosejord. Kl. 2 om natten ankommer vi til hytten Eqaluagaarniarfik. Ingen mennesker og pivkoldt ligesom de foregående nætter.

DAG 6: EQALUGAARNIARFIK → INNAJUATTOQ

19 km – middelsvært terræn med en pæn stigning i starten

Vi vågner op til en smuk udsigt over dalen og Maligiaq-fjorden. Ved 12-tiden drager vi afsted i halvskyet køligt vejr. Opad går det til ca. 450 m.o.h., og en virkelig dejlig vandring følger med den ene billedskønne udsigt efter den anden.

Fjeldrype i sommerdragt. Om vinteren er den helt hvid og dermed godt gemt i sneen.

Undervejs ser vi fjeldrype i sommerdragt, og langs en af elvene er sidste vinters sne og is endnu ikke smeltet. Det ser ud som om nogen har spredt kæmpeblokke af indlandsis ud over landskabet.


Ved Innajuattoq får vi en lille hytte på en fjeldtop i syne. Som et deja-vu, tager det os meget længere at nå hytten, end vi tror. Vi går nærmest i timevis – i snegletempo gennem mose og genstridigt krat. Pyha det er hårdt, og vi er sultne som heste, da vi endelig når hytten.

Læs Del 2 af Arctic Circle Trail HER.

Bo Normander

Bo Normander

Hele guiden til Arctic Circle Trail kan downloades som printervenlig PDF her.

Artiklen er oprindeligt udgivet på sitet Greenlandic Seasons.

Share this Post

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

*
*