Arctic Circle Trail – Del 2

DAG 7: INNAJUATTOQ → KANGERLUARSUK TULLEQ (VIA NERUMAQ)

33 km – let terræn gennem dale og lavland men i anden halvdel ret sumpet

På dagens vandring vælger vi at slå to etaper sammen, da vi i Sisimiut har en kystbåd vi skal nå. Terrænet skulle også være relativt let ifølge Paddy Dillons guidebog. Men intet er dog rigtig let på ACT, og det skal vise sig, at vi både skal ud i noget klatring og vade igennem utallige sumpe inden dagen er omme.

Efter et morgenbad i den iskolde sø vandrer vi afsted i shorts under klar sol fra en skyfri himmel. Vejret er endelig med os – hele dagen! Efter omtrent 5 km kommer vi forbi nogle mindre søer på venstre hånd og frodige sydvendte fjeldsider – også kaldet urtelier – på højre hånd. Her oplever vi den hidtil mest artsrige flora, og hvis jeg havde haft tid, kunne jeg sikkert hurtigt have talt over 50 forskellige plantearter (se også planter).

I luften vimser Vestgrønlands to eneste dagsommerfugle – den orange og sortplettede arktisk perlemorfugl og den knaldgule lidt mindre arktisk høsommerfugl. Hvilket naturskue!

Et sjældent syn – andre mennesker! Og en sommerfugl – arktisk perlemorsommerfugl.

Vi møder en del vandrere, der kommer imod os. Ellers har vi kun sjældent mødt mennesker på vores tur. Behagelig vandring fortsætter indtil, vi når Nerumaq-hytten ved 17-tiden. Vi spiser og holder hvil. Klar til at komme videre, krydser vi en elv (dem har der efterhånden været nogle stykker af), og så veksler vi mellem sumpet terræn og en del tæt krat. Tempoet daler. Vi går på et tidspunkt igennem det højeste pilekrat, jeg nogensinde har set i Grønland – over 3 meter højt, ja næsten en skov.

Vi følger sporet 5-6 km og når til en meget livlig elv, der skærer sig igennem en langstrakt kløft. Vi mister sporet og kan ikke finde et sted at krydse elven, så vi følger den nedstrøms. Men det er lettere hasarderet, og på let amatøragtig vis klatrer vi op og ned af klippesiderne i en øredøvende larm fra den buldrende elv. Et sted finder vi en vej op af kløften, og efter yderligere klatring er vi i ”sikkerhed” på højderyggen af kløften. Det er i sådanne situationer, hvor man er træt og i ukendt terræn, man skal passe på ikke at gøre noget overilet (læs: snuble og falde ned i en brusende flod).

Arktisk pil (tv), vældmos (midt) og sandbred (th).

Mere sumpet og tungt dalterræn følger langs den samme elv, før vi når til en sø. I den lave midnatssol går vi de sidste kilometer skiftevis på sand, sump og krathede. Jeg kan huske, at jeg på et tidspunkt er ved at segne af træthed, mens Kia bare suser afsted. Vi finder endelig den hytte, vi vil overnatte i. Den ligger ud til bunden af den store Kangerluarsuk Tulleq fjord. Desværre kommer vi til at vække to personer i hytten, som viser sig at være en far og søn, der arbejder for kommunen med at vedligeholde ruten og hytterne.

DAG 8: KANGERLUARSUK TULLEQ → SISIMIUT

22 km – let terræn dog med en kraftig stigning i starten

Vi vågner til flot solskin og spiser vores sidste müsli og drikker den sidste pulverkaffe inden, vi er klar til sidste dag på ACT. Og hvilken smuk dag – opstigningen til Qerrortusup Majoriaa dalen, der ligger godt 400 m.o.h., føles (næsten) som en leg med den smukke udsigt over fjeldene og Kangerluarsuk Tulleq fjorden.

Efter 7-8 kilometers vandring får vi åbent syn fremad mod en hel eventyrdal flankeret af stejle bjergtinder med Kællingehætten som den mest markante. I bunden af dalen bugter en elv sig, og det er som taget ud af Ringenes Herre. Men det er virkelighed, og den dag er gemt i min erindring som en af de aller smukkeste.

Eventyrland som taget ud af Ringenes Herre.

En behagelig nedstigning til dalen følger, og det er bare fornøjeligt stadig at være mutters alene ude i den store natur. Men samtidig begynder vi også at glæde os til at ramme civilisationen og få et rigtigt bad. Vi nærmer os Sisimiut, og sent på aftenen når vi frem til byens vandrehjem. Vi er i mål. Vi er trætte og meget glade. ACT done! 🙂

GEOGRAFI

Arctic Circle Trail-vandreruten ligger på Grønlands vestkyst og forbinder de to byer Kangerlussuaq og Sisimiut. Der findes ingen veje mellem de to byer. ACT-ruten er 165 km lang og forløber i en øst-vestlig retning ca. 70-80 km nord for polarcirklen.

ACT-vandreruten. Klik for større kort! Kilde: www.conrad-stein-verlag.de/buecher-shop/groenland-arctic-circle-trail/

Der er midnatssol om sommeren (fra starten af juni til midten af juli), og om vinteren bliver det mørkt næsten døgnet rundt. Dog ikke decideret mørketid, hvor solen ikke når op over horisonten, som længere nordpå i Grønland.

Som det meste af Grønland er området skovløst og fjeldrigt. Undervejs på ruten kommer man over fjelde på op til 5-600 meter, mens de højeste fjeldtoppe langs ruten rækker 1.500 meter op. De højeste fjelde er dækket af sne og is (indlandsis) året rundt.

Kangerlussuaq ligger i bunden af fjorden af samme navn ca. 30 km fra indlandsisen og ca. 170 km fra kysten, hvor Sisimiut ligger. Der bor ca. 500 mennesker i Kangerlussuaq, som er mest kendt for at huse Grønlands eneste internationale lufthavn. Der er et mindre supermarked tæt ved lufthavnen, hvor man kan købe det mest fornødne, samt diverse souvenir-shops.

Kangerlussuaq.

Sisimiut er Grønlands næststørste by med godt 5.500 indbyggere og er centrum for uddannelse, handel, havfiskeri og en voksende turisme. I byen findes der hoteller, vandrehjem, museer, kulturcenter og rige muligheder for vandreture, bådture, hvalsafari og meget andet.

Sisimiut.

KLIMA

Klimaet i området mellem Kangerlussuaq og Sisimiut skifter fra et tørt lavarktisk fastlandsklima tæt på indlandsisen til et mere nedbørsrigt kystklima ved Sisimiut. Ved kysten er den årlige nedbør på typisk 500 mm, mens den er under 150 mm ved Kangerlussuaq.

Den store klimatiske variation afspejles også i temperaturen, hvor den månedlige middeltemperatur om sommeren er ca. 10-11°C i Kangerlussuaq mod ca. 6°C i Sisimiut. I vintermånederne når middeltemperaturen ned til minus 20°C i Kangerlussuaq, mens den er noget højere (minus 12-14°C) i Sisimiut.

Det tørre fastlandsklima ved Kangerlussuaq og ind mod indlandsisen gør, at vegetationen er mere sparsom og præget af dværgbuskhede (især dværgbirk), græssteppe og nogle steder sandet og helt ørkenagtigt.

Længere ud mod kysten og på størstedelen af ACT-vandreruten er klimaet mere fugtigt, og vegetationen derfor mere varieret og frodig med fjeldhede, pilekrat og en rig arktisk flora.

PLANTELIV

Naturen i området er både streng og gavmild, præget af beliggenheden lige nord for polarcirklen. Den lange vinter med sne, is og kulde gør det svært for pattedyr og fugle at finde føde, mens den korte solrige sommer byder på en intens vækstsæson for planterne, der igen udgør fødegrundlaget for mange insekter og dyr.

Den naturlige vegetation langs ACT-ruten består især af fjeldhede med dværgbuske, lyng og lavarktiske urter. Typiske planter er dværgbirk, fjeld-revling (”sortebær”), mosebølle, kantlyng og blålyng. Hvor forholdene er gunstige nok, vokser arter af dværgpil, der kan blive op til to meter høj og er det tætteste man kommer på ”skov”.

Tre arter af lyng: kantlyng (tv), blålyng (øverst th) og moslyng (nederst th).

Den grønlandske flora omfatter 510 hjemmehørende arter, og mindst en tredjedel af dem findes i området langs ACT. Man kan bl.a. opleve den rødviolette storblomstret gederams, Grønlands nationalblomst, og den stærkt aromatiske hvidblomstrede mose-post.

Særligt smukke er de såkaldte urtelier, som er sydvendte frodige fjeldsider, der i den korte sommer bades i den lave arktiske sol i størstedelen af døgnet. Her kan man ofte finde over 50 plantearter, herunder orkideer som grønlandsk gøgelilje og hjerte-fliglæbe.

Grønlandsk blåklokke (tv) og tue-limurt (th).

På ACT-ruten er der fire typer spiselige bær, som man kan plukke fra og med august måned: sortebær, mosebølle, tyttebær og hede-melbærris. Sortebær – også kaldet fjeld-revling – er især talrige og sunde og velsmagende. Mosebølle minder om blåbær men har hvidt kød. Tyttebær og hede-melbærris ligner hinanden med de røde bær, men sidstnævnte har en mere melet smag.

Mosebølle i blomst (tv) og de grønne umodne frugter af sortebær (th).

På klipper og sten, hvor planter sjældent får rodfæste, trives et væld af mos- og lavarter. Mosserne dominerer, hvor der er tilstrækkelig fugtigt, mens laverne kan klare selv langvarig udtørring. Der findes ca. 1100 mosarter i Grønland, og de grønne, gule, brune og nogle gange næsten selvlysende tæpper af mos er et dominerende landskabselement på ACT-ruten.

Laverne er også iøjnefaldende i orange, gule, grønne og grålige nuancer. Lav er egentlig en dobbeltorganisme, som består af en svamp i symbiose med grønalger. Af de ca. 950 lavarter, der findes i Grønland, lever ca. 2/3 på sten og klipper og resten i jord og på planter.

I Grønland kendes omkring 700 svampearter. På ACT-ruten ser man ofte birke-rørhat og andre rørhatte, som alle er spiselige og et godt supplement til kosten.

Birke-rørhat (tv) og støvbold (th) er begge velsmagende svampe.

DYRE- OG FUGLELIV

Som i det meste af Grønland giver den kolde vinter hårde betingelser for landlevende pattedyr og fugle. Polarræv, snehare og rensdyr er dog almindelige, og på stepperne omkring Kangerlussuaq findes en del bestande af moskus. Polarulv og isbjørn forekommer normalt ikke i denne del af Grønland.

Rensdyret findes ofte i flokke, der kan variere noget i udbredelse og størrelse fra år til år. Rensdyret klarer sig gennem vinteren ved som det eneste pattedyr at spise lav, især det jordbunde rensdyrlav, som det graver op af sneen med klovene.

Reindeer.

Den store tykpelsede moskusokse er oprindeligt fra Nordøstgrønland men er blevet sat ud flere steder i Vestgrønland, især på sletterne ved Kangerlussuaq, hvor den i dag tæller flere tusinde individer og er et yndet jagtbytte.

Af fugle ser man først og fremmest småfugle som snespurv, laplandsværling og gråsisken. Ravnen ses også hele året rundt, ofte kredsende over fjeldet på udkig efter føde som ådsler, fugleunger, æg eller menneskets affald. Den karakteristiske og velsmagende hønsefugl, fjeld-rypen, ses af og til i fjeldet. Og for den ihærdige er der gode muligheder for at spotte rovfugle som havørn, vandrefalk og jagtfalk.

Gråsisken (tv) og snespurv (th).

Med fluer og myg som iøjnefaldende undtagelser er insektlivet generelt artsfattigt. Af dagsommerfugle findes der kun to arter: Arktisk perlemorfugl med brunorange vinger og et karakteristisk mønster af sorte pletter og høsommerfugl med smukke orangegule vinger. De har begge flyvetid i juni-august og lever i tørre blomsterrige områder. I alt er der op mod 100 insektarter i området, herunder natsværmere, biller og edderkopper.

Bo Normander

Bo Normander

I denne artikel kan du læse Del 2 af min beretning om vandreturen Arctic Circle Trail i Grønland. Derudover er der særlige afsnit om områdets geografiklimaplanter og dyreliv.

Hele guiden til Arctic Circle Trail kan downloades som printervenlig PDF her.

Artiklen er oprindeligt udgivet på sitet Greenlandic Seasons.

Share this Post

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

*
*